Den 13. september 2014

Det er lørdag middag og jeg er tilbage hos Peter og Birgitte for at lave ceremoni. Der blæser en kraftig vind da vi ankommer til svedehytte området. Peter har slået græs og brændet stablede jeg igår. Forberedelserne til ceremonien kan gå ind i den næste fase. De frivillige af stenfolket ligger ved ildstedet og venter. Arbejdet med at dække hytten til, kræver både snilde og samarbejde fra alle sider. Endelig kan vi sætte bålet, som skal varme de omhyggeligt anbragte bedsteforældre.

Vi arbejder intens med alteret, stenene og brændet. Kl 16:04 er vi klar. Ilden fænger ved den første gnist og snart brænder ilden lystigt. Gæsterne til dagens ceremoni er alle tidligere stifindere. De mødes jævnligt selvom der kun er få der arbejder samme sted som da de var afsted sammen. Som en del af denne sammenkomst har vi arrangeret denne ceremoni. Vi bliver 8 ud over undertegnede.

Deltagerne kommer senere end forventet og med meget forskellig opmærksomhed og grader af nærvær. De har ikke set hinanden længe og har meget at tale om. Langsomt får vi samlet energien om den forestående ceremoni. Små historier og ceremonielle instrumenter, hjælper til at fokusere opmærksomheden og slå tonen an.

Sammen får vi sat en intention for aftenen. Vi er klar og kan gå i gang. Vores Ildpasser, Pernille, har travlt. Vinden kræver sin del af brændet og hun må konstant være over det for at holde stenene dækket. Det er ufattelig varmt bare at stå på afstand; men for at lægge brænde på skal man helt ind til ilden og lægge dem på. Man kaster jo heller ikke brænde i hovedet på besteforældrene vel? 😉

Det magiske øjeblik nærmer sig. Vi har skabt en særlig smuk ceremoni stemning, forberedelserne har båret frugt. Da jeg sætter mig ind mærker jeg en stærk kraft stømme gennem mig og jeg ved at vi er klar.

Da alle har fundet deres pladser hilser vi bedsteforældrene ind. De første syv stråler i dagens sidste lys. Smukke og transparent rødglødende tager de deres pladser i vor midte. Duften af Cedertræ breder sig og velsigner alle.

Mens mørket indtager os befinder vi os igen ved verdens begyndelse. Før alting blev til i den evige og uforgængelige mørke intethed. Stilheden sænker sig og forplanter sig som ringe i vandet. Vi er igang.

Da vi kommer ud er der mørkt. Vinden har lagt sig og himlen er klædt i stjernetæppe. Vi har alle danset gennem universet og efterlader det vi ikke får brug får i vores nye liv. Det er tid til at nyde livets gaver sammen.

Birgitte har tryllet i køkkenet og der venter os en overflod af lækkerier der dækker det store bord i deres køkken. En ceremoni er slut og en ny er lige begyndt.

Stimanden